Formålet
Vedtægter for KBU
 
Bestil dine billetter til arrengementer der afholdes
af KBU her på websiden

Se listen over kommende
arrangementer - TRYK HER


 
Tilmeld dig KBU's nyhedsbrev og hold dig opdateret med nyheder i og omkring kollund
Afmeld nyhedsbrev
 
Vedtægter for KBU
Vedtægter for KBU / Kollund Borger- og Ungdomsforening

§1

Foreningens navn er KBU/Kollund Borger- og Ungdomsforening – herefter KBU
Foreningen blev genstiftet i 1974
Foreningens hjemsted er Aabenraa kommune.


§2

Foreningens formål er ved kulturelt og idrætslig virke at fremme den enkelte og fællesskabets sundhed og trivsel.

Aabenraa kommune skal godkende ændringer af formålsbestemmelsen.


§3

Stk. 1
Som medlemmer kan optages personer, der vedkender sig nærværende vedtægter.

Stk.2
Bestyrelsen kan udelukke et medlem, såfremt den finder grund dertil. Det udelukkede medlem kan anke kendelsen på førstkommende generalforsamling.


§4

Stk. 1
Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes i januar kvartal og indkaldes med 10 dages varsel i en af de lokale aviser eller via andet relevant socialt medie – være sig Facebook eller lignende.

Stk. 2
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før.

Stk. 3
En lovlig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset antal af fremmødte medlemmer. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt

Stk. 4
På generalforsamlingen afgøres alle sager ved almindelig flertal (over halvdelen af de afgivne gyldige stemmer – blanke stemmer tæller ikke med), dog kræves til udelukkelse af et medlem, samt ændring af disse vedtægter, mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer for forslaget.

Stk. 5
Der føres protokol over vedtagne beslutninger. Protokollen underskrives af dirigenten og har dermed juridisk gyldighed.


§5

På den årlige generalforsamling behandles følgende:

1. valg af dirigent
2. bestyrelsen aflægger årsberetning, herunder beretning fra udvalgene og sommerfestfonden
3. fremlæggelse af det reviderede årsregnskab for foreningen til godkendelse
4. behandling af indkomne forslag
5. antal personer i bestyrelsen
6. valg af bestyrelsesmedlemmer
7. valg af revisor
8. Eventuelt.


§6

Stk. 1
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når flertallet i bestyrelsen finder det fornødent, eller når mindst 25 medlemmer stiller skriftlig krav herom med forslag til dagsorden.

Stk. 2
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter, at kravet herom er modtaget, og den skal indvarsles i lighed med ordinær generalforsamling.


§7

Stk. 1
Foreningen ledes af en bestyrelse, bestående af 5-10 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen.

Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden, og vælger formand, næstformand og kassere.

Stk. 2
Foreningen tegnes ved underskrift af formanden. Dog ved køb, salg eller pantsætning af hele bestyrelsen.

Stk. 3
Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 4 medlemmer er mødt og et flertal på mindst 4 stemmer for forslaget.


§8

Stk. 1
Foreningens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for de for foreningen indgåede forpligtelser, for hvilke alene foreningen hæfter med dens respektive formue.

Stk. 2
Foreningens medlemmer har ikke nogen økonomisk forpligtelse overfor foreningen udover kontingent forpligtelsen.

Stk. 3
Foreningens medlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen art.


§9

Stk. 1
Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. Senest den 15. februar afgiver bestyrelsen driftsregnskab og status til de på generalforsamlingen valgte revisorer.

Stk. 2
Revisorerne består af 2 personer, der skiftevis vælges for en 2-årig periode på generalforsamlingen

Stk. 3
Efter godkendelse af regnskabet i bestyrelsen, revideres det af de valgte revisorer.


§10

Stk. 1
Beslutning om foreningens ophør, kan kun træffes på en, med det formål, særskilt generalforsamling. Vedtagelse skal ske med 2/3 majoritet af de fremmødte afgivne gyldige stemmer.

Stk. 2
I tilfælde af at KBU ophører som forening, men hvor en eller flere af underafdelingerne (såsom gymnastik, foldbold o.l.) fortsætter som selvstændig foreninger, med egne bestyrelse og vedtægter, tilfalder KBU´s formue den eller disse afdelinger.

Stk.3
Skulle de i stk. 2 nævnte underafdelinger ikke fortsætte træffer generalforsamlingen beslutning om anvendelse af foreningen evt. formue, der dog under alle omstændigheder skal anvendes til almene formål i Kollund området.

Stk. 4
Foreningens bestyrelse kan ikke træde tilbage før afviklingen af formue m.m. er effektueret.


Således vedtaget som ny vedtægt den 27. marts 2012